Veteranhistorier



Podcasten hvor jeg drager ud i landet og møder en række af de tidligere soldater som har været i krig for vores land. Men jeg kommer ikke bare for at drikke kaffe. Jeg kommer for at forstå. Forstå hvorfor de valgte den livsfarlige tilværelse som soldat og hvordan de kunne sige farvel til familie og venner for at drage i krig. Men jeg vil også prøve at forstå hvordan man skaber sig en ny identitet med mulige fysiske og psykiske mén når tiden som soldat er slut.

#10 – Lars Dissing Andersen


Forestil dig at have oplevet en af de mest brutale borgerkrige i nyere tid. Forestil dig at være i et land hvor 3 etniske grupper har ødelagt et land og gjort alt for at drive hinanden på flugt. Og forestil dig så, at du efter rædslerne bliver bedt om at række hånden op, blandt hundrede andre soldater, hvis du har brug for at tale med en psykolog om den krig i netop er vendt hjem fra. Vel og mærke i en tid, hvor følelserne var noget man hellere fortrængte i stedet for at tale om dem.

I denne episode skal du møde Lars Dissing Andersen. Han er balkan-veteran og var udsendt på IFOR fra aug. 1996 til Februar 1997. IFOR står for Implementation Force, og deres primære opgave var at sikre at fredsaftalen fra 1995 i Bosnien blev overholdt.

Men da Lars kom hjem rækkede han ikke hånden op, eller gik til psykologen. Han tog sammen med de andre hjemvendte soldater på en bytur i den berømte Jomfru Ane Gade i Aalborg og fejrede at de var tilbage i Danmark,

Selvom PTSD blev anerkendt som en psykisk lidelse allerede i 1980, var der dengang i 90’erne ikke nogle forebyggende indsatser eller efterfølgende behandlinger i Forsvaret. Og det gør, at mange balkanveteraner stadig lider. Det samme gælder for Lars.

Hos Lars er der tale om årelange traumer, der er blevet fortrængt og ikke er blevet behandlet i tide. Hans psyke har taget alvorligt skade – som en brækket ben, der vokser skævt sammen.

#9 – Michael B. Jensen


Jeg kan ligeså godt være ærlig herfra start og sige, at Michael du skal møde i denne episode er ekstremt ærlig, uden filter og han pakker ikke noget ind.

Men jeg vil også gerne sige, at han er den mest imødekommende og rareste person, der med største glæde viste sin bil, motorcykel og Star Wars samling frem, da jeg nåede frem til Horsens, hvor han bor i dag.

Og det er vigtigt for mig at sige, for da vi var færdige med at optage episoden, sagde jeg til ham, at der nok er nogle der vil blive provokeret eller føle vrede mod de udtalelser han kommer med – specielt med tanke på den udtalelse med de døde børnesoldater.

Jeg skyder på, at du efter denne episode enten vil sidde med følelsen af at Michael er kynisk og uden medfølelse. Eller også giver du ham ret, og stiller det åbenlyse modspørgsmål: “Hvad er alternativet?”

For i den situation Michael beskriver var det enten ham og hans kammerater eller de børnesoldater der måtte lade livet.

Den grusomme sandhed er desværre, at børn helt ned til fem-års-alderen bliver brugt af Taleban til at lægge bomber ud, mens 13-15-årige drenge sendes i kamp. Det er frygteligt, grusomt og barsk, men det er jo netop også det krig er; frygteligt, grusomt og barskt.

Jeg skal ikke konkludere hvad der er rigtigt og forkert, men os der ikke har været soldater, er nød til at spørge os selv; Har vi ret til at dømme soldaterne på deres handlinger, før vi selv har oplevet krigens brutalitet?

#SPECIAL – Ulla Thorbjørn Hansen


Tror du på gud? Eller er du ateist eller kultur-kristen, som kun kommer i kirke i forbindelse med juleaften, dåb i familien og kirkelige handlinger som bryllup og begravelse? Jeg er nok det sidste og jeg vil på ingen måde benægte at der er mere mellem himmel og jord.

Men hvad er det troen kan? Og hvad kan troen hjælpe med i krig? Det vil jeg som kultur-kristen gerne forsøge at forstå og derfor skal jeg i denne episode tale med Ulla Thorbjørn Hansen, der er Provst i Slagelse og Ledende beredskabspræst i Region Sjælland. Grunden til at hun er den helt rigtige at tale med er, at hun har været feltpræst i 18 år og har været udsendt i krig. 

Netop i år fylder Forsvarets ordning med værnspræster 50 år, og på Forsvarets hjemmeside står der at den danske værnspræsteordning er en vigtig ressource for de danske soldater, men hvorfor er den det?

Udover at have været feltpræst, har Ulla også været dødsbud. Det vil sige, at hun har været med ude og levere den værst tænkelige besked til den nærmeste familie; at deres søn/datter er blevet dræbt eller hårdt såret i krig, hvilket du også kommer til at høre meget mere om i denne episode.

#8 – Michael Vestergård Nielsen


I Holstebro skal jeg mødes med Michael der har været udsendt adskillige gange til både Irak, Afghanistan og Kosovo. Inden det har jeg talt med Michael kort om hvad han har oplevet, og efter den samtale er jeg nysgerrig på at vide hvorfor han ikke er mere påvirket af det han har oplevet?

Han har været døden nær, været offer for et bagholdsangreb, mistet 2 kammerater og været i adskillige kampe med Taleban. Men han taler upåvirket om det. Og det er bestemt ikke fordi, at han er følelseskold.

Michael er bare ikke ramt af PTSD. Men det er også en sindssyg vigtig del af fortællingen om veteraner. For det er ikke alle der bliver ramt. Og det vil jeg denne episode se om jeg kan finde en forklaring på.

#7 – Glen Mac Jobson


I denne episode skal du møde Glen der kommer fra en familie med en skotsk far der selv har en militær fortid. Men på trods af det, er dette også historien om hvor hårdt det kan være som pårørende til en udsendt soldat. Hvordan bekymringen langsomt kan tærer på en familie.

Det begyndte at gå ned af bakke i hans forældres forhold, faren begynder at drikke og truer med selvmord. Flere tusinder kilometer sidder Glen i Afghanistan med en følelse af afmagt og at være fuldstændig hjælpeløs.

#6 – Thomas Rathsack


Du kender måske Thomas som forfatter til bogen “Jæger – i krig med eliten” og serien om jægersoldaten Michael Plessner. Eller også har du set ham i bl.a. Korpset på TV2

Men det er ikke det jeg kommer for at tale med Thomas om. Jeg kommer for at tale om hans fortid som minerydder og jægersoldat. For der skal ikke herske tvivl om, at han gennem sin karriere har oplevet en stort mental og fysisk pres, når han som minerydder udførte springoperationer af landminer, granater og bomber eller som jægersoldat befandt sig dybt bag fjendens linjer.

Men mest af alt er jeg nysgerrig på hvordan han har håndteret presset når det har været lige ved og næsten og hvordan han har bearbejdet krigens, men også Talebanregimets rædsler og brutalitet på 1. række.

#5 – Gijs Ouwehand


I denne episode møder du Gijs, som kun havde været udsendt et par uger, da en mortergranat sprang 1,5-2 meter fra ham. Men selvom han overlevede, var hans liv for altid forandret fra det øjeblik.

Gijs skulle ikke bare kæmpe med PTSD. Trykket fra eksplosionen vil for altid sidde i ham. Han var blevet ramt af en blast-skade. En skade der føles som en permanent hjernerystelse. En skade der gennem resten af hans liv vil begrænse Gijs’ fysiske og psykiske evner.

Men hvordan vender man tilbage til livet når man har fået konstateret 85% tabt arbejdsevne?
Dette er historien om en veteran som nægtede at lade skaden ødelægge hans liv. Om en veteran som hver dag kæmper for at være den bedste udgave af sig selv.

#4 – Anders Klug


Forestil dig, at noget så basalt som at tage ned at handle er en kæmpe udfordring dig. Forestil dig at gemme dig 2-3 timer nede i hus & have afdelingen i Bilka, fordi menneskemængden er for uoverskuelig.

Det var i lang tid virkeligheden for Anders, som du skal møde i denne episode. Han er tidligere udsendt til Afghanistan som vognkommandør i en gruppe, hvis opgave bl.a. var at finde vejsidebomber, så de andre soldater sikkert kunne tage ud på patrulje og andre opgaver.

Og da Anders vendte hjem var han egentlig ret velfungerende. Han passede sit gamle job på kasernen, fik efterfølgende taget en uddannelse som socialpædagog og fik en dejlig familie. Men glæden ved livet manglede. Han kunne ikke engang glæde sig over tanken om at skulle have et barn mere.

Bare det at tage ned og handle eller gå en tur gennem gågaden var drænende fordi Anders’ indre alarmberedskab altid var på sit højeste. PTSD’en gjorde det svært at være mere end bare velfungerende og dette er den ærlige fortælling om at genfinde glæden i livet.

#3 – Morten Møller


På mit kontor i Aalborg skal jeg mødes med Morten Møller fra Aalborg. Han er 49 år gammel, passioneret omkring sit jui jitsu og førtidspensionist.

Han blev i 1992 blev en del af FN’s United Nations Protection Force der var FN’s fredsbevarende militære enheder borgerkrigen i Jugoslavien, der fungerede i perioden mellem februar 1992 og oktober 1995. Morten blev udsendt til grænsen mellem Kroatien og Bosnien, hvor opgaven var at sørge for våbenhvilen mellem Kroatien og Serbien blev overholdt. Og siden 1864 havde Danmark ikke været inddraget i andre militære kamphandlinger, hvilket betød at det var svært ved at håndtere de mange veteraner med krigstraumer.

Krigstraumer fra en brutal og blodig borgerkrig med overgreb mod civilbefolkning og etniske udrensninger, hvor danske soldater vendte hjem med sår på sjæl og legeme.

#2 – Casper Johnny Poulsen


Jeg er ankommet til Skanderborg hvor jeg skal mødes med Casper Poulsen. Han er tidligere kampsoldat og havde sin sidste udsendelse i Irak i 2007. Og i dag lever han hvad der minder om et helt almindeligt liv. Han har en kone, to børn og en enkelt kat mens han driver sin egen klinik i byen som selvstændig specialiseret fysioterapeut.

Jeg træder ind af døren. Der står en storsmilende Casper, som straks byder mig på kaffe og fortæller at han har glædet sig til at dele sin historie. Han undskylder at der er lidt rodet.. De er for få dage siden kommet hjem fra med deres lille nyfødte søn.

Alt virker til at være lige præcis som det skal være.

Men..

Casper lider af PTSD. Noget hans nærmeste familie var opmærksom på da han kom hjem, men som først ramte hårdt ca. et halvt år efter en helt normal dag på skydebanen og som han stadig er mærket af den dag i dag.

#1 – Jacob Panton


Jeg er på vej til Køge. Det er en kold og våd efterårsmorgen og jeg har ca. 230 km foran mig. Ham jeg skal mødes med er Jacob Panton. I sin mangeårig karriere i Hæren som Oversergent og kampvognskommandør har han haft fem internationale udstationeringer. I den sidste til Afghanistan kom han voldsomt såret af flere skud og adskillige fragmenter samt granatsplinter da to fjender angreb ham. Han døde på operationsbordet pga. hjertestop og måtte derfor genoplives. Med et var hans liv som soldat slut.

Det er en sindssyg barsk historie, men vejen tilbage til livet er den jeg finder inspirerende. For hvordan accepterede Jacob at det liv og den identitet han har skabt gennem militæret ligger fortiden til?

Men Jacob er også den der kan give os en større forståelse hvad det er veteraner med fysiske handicap og psykiske mén går i gennem. Han mener ikke forholdene altid er optimale og det vil han gerne lave om på, men først tager han helt os tilbage og fortæller hvorfor han i første omgang blev soldat.

Kontakt

Telefon: +45 7190 4292
E-mail: jl@uglifruitpodcasting.dk

Adresse

Ugli Fruit Podcasting
Abildgårdsvej 47 3 th
9400 Nørresundby

CVR nr.: 41019077