De vigtigste pointer fra webinaret: Skab værdi gennem podcasting

Vores klare formål med dette webinar var at fortælle deltagerne, hvordan de skaber værdi gennem podcasting, men hvorfor det også er det udgangspunkt du bør have, hvis du starter dit eget show. Jeg havde inviteret Leif med, fordi jeg virkelig mener Social Selling Company er et rigtig godt eksempel på hvordan du som virksomhed skal bruge podcasting i din markedsføring. Og du får her de vigtigste pointer fra webinaret:

Gennem din podcast styrker dit brand

Hvis du starter en podcast, kan du invitere eksperter og de førende personer i din branche, til en snak om et relevant emne til stor gavn for andre i din branche eller personer med samme interesse. Du fortæller de her A-players, at deres holdninger og meninger er så værdiskabende, at du gerne vil invitere dem med i din podcast. Og kan du holde det mellem os, så appellerer det virkelig til deres ego. Vi elsker at dele vores holdninger og meninger med hele verden.

Og du skal selvfølgelig opsøge dem du mener kan booste dit brand eller ønsker at lave forretning med. Hvis de også mener du er en interessant profil med de rette kompetencer, så har du banket fast med syvtommer søm i deres bevidsthed. En ekstra bonus er, at de højst sandsynligt også deler podcasten med deres netværk, som du derfor også bliver rigtig interessant for. I sidste ende vil du være ham/hende med den podcast alle snakker om i branchen og det er virkelig gavnligt for dit brand.

Du er nød til at forstå hvorfor vi lytter til podcasts. Det er ikke for at blive solgt til. Hvis dit udgangspunkt er at bruge din podcast som reklamesøjle for dine produkter, så skal du IKKE have en podcast

Genbrug content fra din podcast til din markedsføring

Forestil dig at du optager og filmer en podcast episode på 60 min. med den førende i din branche og diskuterer et relevant emne. Forestil dig så, at du kan bruge dette content til din blog og nyhedsbrev, hvor du deler afsnittet og dine reflektioner omkring emnet. Og forestil dig så at du dernæst kan skære de 60 mins podcastepisode i 5, 20 eller 50 keypoints eller tips, som du kan dele med dine sociale medier Så i stedet for at prøve og opfinde den dybe tallerken hver gang du tænker markedsføring, genbruger du din content fra din podcast.

Ligeledes er podcasting også det eneste format, hvor du kan fange folks fulde opmærksomhed, mens de visuelt er fokuseret på andet. Overvej hvilke muligheder det åbner, at du kan snakke med eksperter, dele dine tips og know-how mens lytterne kører til og fra arbejdet, gør rent, laver mad og står på løbebåndet i fitness.

Sørg for at skabe værdi gennem podcasting

Du er nød til at forstå hvorfor vi lytter til podcasts. Det er ikke for at blive solgt til. Hvis dit udgangspunkt er at bruge din podcast som reklamesøjle for dine produkter, så skal du IKKE have en podcast. Hvis dit udgangspunkt er at skabe værdi for dine følgere gennem din podcast, skal du helt sikkert have en podcast. Og ja, hvis du skaber værdi gennem podcasting, vil du efter noget tid opleve at din podcast sælger dine produkter eller ydelser helt automatisk. Du behøves og skal ikke engang nævne i din podcast hvad du sælger, men du vil opleve at den sælger.

Leifs helt klare pointe med ovenstående billede, er at give en forståelse hvilken kvadrant du bør ligge i, hvis du ønsker en succesfuld podcast. Du er nødt til at spørge dig selv, om det content i er klar til at dele, når i trykker record, om det er irrelevant og værdiløst eller om det er relevant og værdifuldt. Hvis din podcast ikke skaber værdi og ender i den røde kvadrant, vil dine lyttere falde fra, men hvis du kontinuerligt stræber efter at skabe værdifuld og relevant content, vil din podcast omvendt have potentialet til at blive stort.

Brug social selling metodikken i din podcast

Leif anbefalede at du lader dig inspirere af de 5 trin fra Social Selling-metodikken i din podcast, for at opnå størst muligt effekt og de bedste resultater.

Vær synlig

Lig en klar plan, og sørg for at være kontinuerlig i udgivelse af dine episoder. En af mine klare anbefalinger er, at du er realistisk omkring hvor ofte du har mulighed for at udgive episoder. Det er ikke et krav at du udgiver hver uge – det kan også være en gang om måneden. Måske er det mere ideelt for dig at udgive i sæsoner. Hvis du ved at du har måneder, hvor salget ligger stille, kan du producere en masse episoder upfront, som du kan udgive løbende.

Vær Likeable

Sørg for at lave et format, som lytterne kan lide. Det er ikke nok bare at tænde recorderen og begynde at dele ud af din viden. Du skal også også sørge for at finde den helt rette jingle, lave det perfekte speak samt være den gode vært, som dine følgere og gæster finder behagelig at lytte til. Derefter kan du koncentrere dig om at dele viden og indhold, som dit netværk finder relevant, interessant og værdiskabende.

Opbyg tillid

Der skal opbygges tillid til dig som person og det kan du gøre ved at give gode anbefalinger, gode råd og gratis rådgivning. På den måde opbygger du troværdighed i forhold til din faglighed og analyse, men du kan også gennem din podcast involvere dine lyttere. Ved at involvere dem, kan du opbygge et community og skabe ambassadører, som vil markedsføre og styrke din podcast ved at dele den på LinkedIn eller på andre sociale medier.

Etabler relationer

Opfordre også gerne dine lyttere til at connecte med dig på LinkedIn, invitere på kaffemøder eller en helt tredje ting, som gør, at du etablerer relationer gennem din podcast. Det styrker dit netværk, at flere lærer din virksomheder og dig at kende og det kan være med til at du i sidste ende møder en eller flere potentielle kunder

Skab salget

Og det her du kan begynde at tænke i salg. Men det er essentielt, at du ikke tænker salg før du har gennemgået de første 4 steps. Salg skal være det endelige resultat af at have være synlig og likeable, og ved at du har opbygget tillid og relationer.

Kontakt

Telefon: +45 7190 4292
E-mail: jl@uglifruitpodcasting.dk

Adresse

Ugli Fruit Podcasting
Abildgårdsvej 47 3 th
9400 Nørresundby

CVR nr.: 41019077