Det perfekte speak

Brug alle de sofapuder og jakker, du kan finde, og hæng dem op i lokalet til at bryde hårde overflader. Er jeg tvunget til at optage i min stue sidder jeg med et tæppe over mig for at undgå rumklang. Do whatever it takes

Hvorfor er et godt speak vigtigt?

Speaket er et af de vigtigste element i en enhver produktion. Den fortæller lytterne om den røde tråd, der forbinder hele episoden. Det er allerede i dit indledende speak at lytteren beslutter sig for om denne episode er værd at lytte til.

Jeg præsenterer her de bedste råd til at opnå det perfekte speak.

Dit sprøde speak

Regel nr. 1 : Tal tydeligt og undgå at mumle dig i gennem et speak. Det behøves jeg vist ikke at uddybe hvorfor.

Skab en stemning med din stemme

Overvej hvilken stemning passer til din podcast. Er der højt humør, skal det afspejles i det indledende speak. Er det et alvorligt emne i tager op i podcasten, skal i finde den tone i stemmen, der passer tild det. I Veteranhistorier er emnet i den mere alvorlige ende og derfor bruger jeg et langsomt pianostykke som jingle. Tempoet i min stemme er derfor det samme, for at skabe den helt rette stemning til netop den podcast.

Sænk farten en smule og hold pauser

Der skal ikke gå Lotte Heise i den (kender du ikke hende, så søg på hende på Youtube). Det betyder, at du skal undgå at tale for hurtigt, hvilket podcastere nemt kommer til under et speak. Sænk skuldrene, tal tydeligt i en passende og roligt tempo, så du får lytterne med. Sørg også for at holde pauser på 2-3 sek. mellem hver pointe/pause i dit speak. Det her er noget jeg har lært af Bastian Overgaard, som arbejder med stilhed til daglig. Stilhed til daglig? Ja – han hjælper virksomheder med at skabe en bedre mødekultur med stilhed. Og han fortalte mig at 3 sek. stilhed hjælper med at fange lytternes opmærksomhed. Pauser er gode til at øge opmærksomheden på væsentlige pointer. Sætter du tempoet lidt ned og holder pause lige inden du leverer en pointe, vil tilhørerne spidse ører for at høre, hvad der nu kommer. Og husk så også at holde pause, når du har givet dine guldkorn, så tilhørerne får tid til at fordøje det, du lige har sagt.

Undgå at det lyder som oplæsning og øv dit speak

Skal du have et manuskript til mine speaks? Det kommer helt an på hvordan det fungerer bedste for dig. Nogle har gaverne til at formulere et speak uden nogen form for forberedelser. Andre bruger stikord. Jeg bruger manuskript. Det fungerer simpelthen bedst for mig, at jeg har de vigtigste pointer skrevet ned på den måde.

Når du har skrevet stikord eller et manus til dit speak, så øv det i gennem flere gange, så det ikke lyder som decideret oplæsning. Derfor øver jeg og speaker et stykke tekst ca. 10 gange inden det endelige resultat er i hus.

Smil og brug dit kropssprog!

Selvom det er på lyd, kan et smil stadig smitte. Når vi smiler, udstråler vi, at vi er imødekommende, åbne og har overskud. Og når man smiler til hinanden, så smitter det. Lytterne bliver glade og positive og føler sig anerkendt.

Der skal ikke herske tvivl om, at resultatet af dit speak bliver markant bedre, hvis dit brug af kropssprog skinner igennem.

Læg trykket de rigtige steder

Ved at lægge trykket de helt rigtige steder skaber du afgørende forståelse af indholdet, men lig kun trykket i de væsentligste pointer. Har du en vigtig pointe, som du mener er essentiel i episoden, så lig trykket flere forskellige steder for at se hvad der fungerer bedst.

Varm din stemme op

Du kan finde mange videoer på YouTube, hvor du kan få gode råd til at varme din stemme op. De er rigtig gode, men intet slår: Bohemian Rhapsody med Queen. Det er den sang jeg synger med på for fuld skrue, for at varme min stemme op. Du kan også finde din favoritsang til at varme stemmen op på, men det er vigtigt den udfordrer din stemme, således den bliver varmet rigtig godt op.

Location til speaket

Fornuftig akustik

Find et lokale med fornuftig akustik. Din lyd skal gerne være sprød og så lidt rungende som muligt, og det opnår du ved at være et sted, hvor lyden absorberes og ikke har nemt ved at blive kastet frem og tilbage. Det perfekte lokale har masser af bløde møbler, tæpper, puder, bløde og ujævne overflader. Et typiske mødelokale, der er firkantet, tomt, og med hårde overflader giver dårligere lyd.

Undgå baggrundsstrøj

Sørg for, at der er stille omkring dig. Du kan være nødt til at tage dit speak om mange gange, hvis din familie eller kolleger larmer i baggrunden. Og så kan man selvfølgelig også risikere at der kører en ambulance, tog eller stor skraldebil forbi, for det går direkte i din mikrofon. Min holdning er at det endelige resultat af dit speak bør være uden forstyrrelser.

Min holdning er dog lidt anderledes når det gælder interview-delen, og det er ikke alle der er enige med mig. Men hvis konceptet tillader det, kan jeg godt lide levende baggrundsstøj, eksempelvis hvis man laver et walk n’ talk interviews, eller sidder på en kaffebar og nyder en Cappuccino. Hvis du vælger at interviewe på denne måde, skal du dog være opmærksom på at trafikken, baggrundsmusik og -snak ikke overdøver eller bliver et forstyrrende element i episoden.

Brug alle virkemidler

Brug alle de sofapuder og jakker, du kan finde, og hæng dem op i lokalet til at bryde hårde overflader. Er jeg tvunget til at optage i min stue sidder jeg med et tæppe over mig for at undgå rumklang. Do whatever it takes.

Læs også gerne:


Hvad er en podcast? Og hvordan lytter jeg til dem?

Det giver jeg dig svaret på i dette blogindlæg, hvor du også får et række gode anbefalinger at starte ud på, samt svaret på hvordan du kommer i gang.


Blogging vs Podcasting

Bør jeg vælge en blog eller en podcast? Det er ofte et spørgsmål man støder på om man enten bør starte en podcast eller en blog, og jeg er ikke sikker på jeg kommer til at give dig det endelige svar i dette opslag, for hver især har de sine åbenlyse styrker.


5 dårlige undskyldninger

Det kan virke som en uoverskuelig proces at starte en podcast op, men der findes et modsvar til de dårlige undskyldninger og dem får du serveret her

Kontakt

Telefon: +45 7190 4292
E-mail: jl@uglifruitpodcasting.dk

Adresse

Ugli Fruit Podcasting
Abildgårdsvej 47 3 th
9400 Nørresundby

CVR nr.: 41019077